Om EventyrJul

Historie og vækst

Siden 2009 har vores årlige juleaftensarrangement i København været en hjertevarm tradition. Her samler vi ca. 250 udsatte børn og deres forældre til en uforglemmelig aften. I 2020 udvidede vi efter kraftig efterspørgsel til Aarhus, så endnu flere børn kan få en smag af den fantastiske og helt særlige danske julestemning.

Foreningen er drevet af ulønnede ildsjæle, og faktisk er det så eftertragtet at være frivillig i vores veldrevne forening, at vi hvert år har venteliste.

Vores juleaften-event  

På selve juleaften dækker vi op til traditionel julemiddag, pynter det imponerende juletræ, fylder slikskåle og sørger for, at børnenes personlige julegaver er klar til at blive pakket op. 

Børnene får også – for nogle for første gang – lov til at vælge en gave til deres forældre. Gaven pakker de stolt ind og giver – fordi vi tror på, at juleaften handler om glæden ved både at give og modtage.

Eftermiddagen er fyldt med hygge, gløgg, æbleskiver, underholdning og tryghed, som skal være med til at styrke børnenes selvtillid. Nærvær og en følelse af hjemlig hygge er nøglen, og vores frivillige er selv med hele vejen.

Drevet af sponsorater 

For at kunne holde så store arrangementer har vi brug for masser af mad, gaver og hænder. EventyrJul er en non-profit organisation, der udelukkende eksisterer takket være generøse sponsorater, donationer og passionerede frivillige. Vi sørger for årlig revision af vores regnskab for fuld gennemsigtighed.

 

“Til mit første år som frivillig ankom en enlig mor med sine to drenge på fire og seks år, der begge var klædt kongeligt på i jakkesæt, vest, skjorte, slips og skinnende sko – selvom den mindste havde 11-­taller under næsen på grund af hans forkølelse. De sværmede om mig hele aftenen – og den hyggelige aften endte med, at den mindste af dem faldt i søvn i mine arme, imens vi dansede rundt om juletræet. Drengene havde en skøn aften og mor fik sig en velfortjent aflastning. Jeg kan stadig huske drengenes navne den dag i dag.” – Naddy, frivillig.

 

Gæsterne inviteres i samarbejde med en række hjælpeorganisationer.

 

Foreningen EventyrJul

Læs mere om foreningen i vores vedtægter.

Læs vores persondatapolitik.

Læs referat fra vores generalforsamlinger her:

September 2024 her.

Marts 2023 her.

Februar 2022 her.

EventyrJuls indsamlingsregnskab: 

Regnskab 2023

Regnskabsblanket 2023 indsamling

2019-2020
2020-2021
2021

2022

2023