Flemming_case

Eventyrlig virkelighed

Forfatter til denne artikel er Flemming, der deltog sammen med sine sønner, Frederik (tv) og Nicolaj (th) i EventyrJul 2018:

“Hvis nogen mener, at udtrykket “at have julelys i øjnene” ikke passer, så tager de grueligt fejl. Frederik på seks og Nicolaj på tre år deltog sammen med undertegnede i EventyrJul i Valby – og vi havde alle julelys i øjnene, da vi drog hjem efter en lang og oplevelsesrig dag.

Det var så flot en oplevelse og gav et kæmpe pusterum for os alle. Fra det sekund, vi trådte ind ad døren, var dagligdagens trakasserier med at få en umulig økonomi til at hænge sammen forsvundet som dug for solen.

Det var ganske enkelt en fantastisk dag og aften – og sjældent har jeg set mine to purke være så glade og trætte, som da vi ved 21-tiden skulle hjemad efter en dag med bugtaler, tryllekunstner, lodtrækning, julegaver, julemad og en fantastisk julemand, som begge drenge var helt enige om var den rigtige julemand. Alt andet er bare dårlige kopier, som Frederik slog fast med klar stemmeføring.

Selv ikke strid regn og blæst – eller bussen, som ikke kom – kunne slå humøret ned. Vi var dødtrætte, da vi nåede hjem – men superglade og stolte over at have oplevet noget så fantastisk som EventyrJul. Det var ikke kun et eventyr – det var virkelighed.

Hemmelig gave

Arrangementet var så flot og veltilrettelagt, at skete der kiks undervejs – så opdagede hverken drengene eller jeg det. Og stolt var Frederik, da han betroede mig hen ad eftermiddagen, at han havde valgt hemmelige julegaver til mig, som han selv havde pakket ind med en smule hjælp fra en af de mange frivillige, som binder hele arrangementet sammen.

Alt var så fantastisk, at både drengene og jeg levede højt på den aften i mange uger efter.Det har været med til at få os alle til at løfte hovedet og se mere lyst på tilværelsen i de mørke uger af årets første måneder.

Overflødighedshorn

Allerede ved indgangen blev vi budt varmt velkommen, og vor vært ved bord 10 var simpelthen en fantastisk fyr – og vi følte os en smule benovet over alt det flotte, der var.

Bordene var dækket med rigtige duge, levende lys, porcelænstallerkener, vin og vandglas – her var papirs-duge og plastik-bestik bandlyst – og barfolkene bød glade og smilende på kolde sodavand i mængder, som børnene ikke før havde set. Som Frederik sagde: Se, far det er rigtige sodavand – underforstået ikke de billige Aldi-vand, som min pengepung normalt rækker til en gang om måneden.

Selv jeg – som normalt ikke drikker hverken øl eller vin – nød at få et glas vin og sidde helt stille og iagttage dette overflødighedshorn af et arrangement, mens drengene skøjtede rundt i de store lokaler. Æbleskiver kunne spises så mange, at maven revnende. Bøger og tøj kunne frit hentes og vælges. Småkager og slik. Der var ingen grænser.

Da vi sidst på eftermiddagen nåede frem til julemiddagen, så var der ikke kun flæskesteg med sprøde svær, men også dejlig velstegt and, brunede kartofler, hjemmelavet rødkål – og sovs i mængder, som fik tænderne til at løbe i vand. Det gjaldt især Frederik, som er en ubetinget sovse-spiser. Det smagte forrygende godt, og de mange kokke af begge køn havde løst opgaven til mere end ug. Også den klassiske ris-a-la-mande var superb.

Gavesække fyldt med godt legetøj

Men ingenting varer ved – selv ikke den dejligste juleaften – og da aftenen var ved at slutte, kom bordværten slæbende med store brune gavesække. Jeg blev ikke mindre end overrasket over at konstatere, at der lå en halv snes flotte og særdeles brugbare legetøjsgaver til drengene – afstemt efter deres alder. Og drengene nærmest stod og hoppede og sprang af glæde, da de fik mulighed for at kigge ned i ”deres” julesæk.

Gavesækkene var så store, at vi dårligt kunne slæbe dem hjem. Drengene var så glade og stolte, at jeg måtte knibe en tåre. Tænk, at alt dette skete for os.

Det var helt ubeskriveligt dejligt – og den hjælpsomhed og hjertevarme, som vi fik del i den aften, varmer stadig og vil holde lang tid endnu. Drengene – især Frederik taler stadig om den juleaften, som blev den hidtil flotteste og bedste i hans korte liv, hvilket lille Nikolaj også syntes.

En juleaften er noget ganske særligt – og det ved ethvert barn. Og denne juleaften har uden al tvivl fæstnet sig i begge drengenes bevidsthed.

Nikolaj og Frederik nød deres legetøj – og nu tør vi godt invitere legekammerater hjem – for her er legetøj nok til mere end en. Og jeg nyder at se glæden i deres øjne.

Nok er vi fattige – men også rige på en oplevelse, som er second to none. Det kan ikke gøres bedre! Og selv om det ikke er lige let eller muntert at befinde sig nederst i samfundspyramiden med en hverdagsøkonomi, der ikke rækker, så håber vi alligevel at få mulighed for at opleve endnu en Eventyrjul i Valby.”

– Flemming, Frederik & Nicolaj Riedel

Efterskrift: “Der er grund til at rose de mange frivillige, som på forskellig vis har stablet det hele på benene – men også en tak til de forskellige sponsorer/firmaer, som på forskellig vis har bidraget til, at flere end 150 børn og voksne får en oplevelse, som gør varigt indtryk på hver enkelt deltager – stor som lille.”

Del dette blogindlæg

Del på facebook
Del på google
Del på twitter
Del på linkedin
Del på pinterest
Del på print
Del på email